Fastelavnsboller…
Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have…
Jeg har bagt fastelavnsboller. Jeg ville egentlig have bagt efter min mors opskrift, men den kunne jeg ikke lige finde. Så jeg tog en opskrift fra et blad! Lad mig sige: Det bliver ikke en opskrift, som jeg gemmer og deler. De smager okay – men ikke godt nok!
Jeg har 2 slags fyld i fastelavnsbollerne. I den ene er der marcipan og hindbærmarmelade. I den anden er der marcipan og chokoladestykker. De er pyntet med glasur i chokoladebrunt og prinsesselyserødt.
Hvis jeg nu havde fulgt min mors opskrift, så ville jeg have fået nogle skønne fastelavnsboller. Min mor har bagt tusindvis af fastelavnsboller. Hvert år til fastelavn, når der blev spurgt hvem, som ville tage fastelavnsboller med, så rakte jeg straks hånden op. Det gjorde min 3 storesøstre også. Så min mor bagte til 4 klasser med omkring 20 børn i hver. Derudover var hun også aktiv i gymnastikforeningen – og her bagte hun også ofte til! Jeg tror, at de hang hende lidt ud ad halsen tilsidst!
Glasfadet er for øvrigt ét, min mor har lavet. Det er lækkert og rustikt!














Uhmm, også i dag poster du fristelser. NOT good
)
Jeg har tagget dig til en lille leg, der kommer fra Mette af. Kig ind og find ud af hvilken.
Kh Henriette
De ser da lækker ud, men er man vant til en slags er det jo nok dem man helst vil have.
Jamen Karina for hunde! Du kan da ikke sidde der og skrive at du har en super lækker opskrift på fastelavnsboller, og så ikke dele den… Kan du så komme igang med at lede efter den!
Hihi…
Jeg har egentlig en god en derhjemme, men man kan da altid bruge en til. Specielt en god mor-opskrift…
Kan du ha’ en skøn dag!
Kh. Tine